Bøger der, hvis jeg altså havde læst dem før efteråret 2000, ville havde påvirket og forbedret dets idéindhold er:

Stanislas Dehaene (1997): La bosse des maths, Editions Odile Jacob, (Omhandler homo sapiens' matematiske færdigheders neurologiske basis, og de begrænsninger den evolutionære forhistorie sætter for disse. Kapitlet om Intellektuel Intuition

Dan Sperber (1996): La contagion des idées, Editions Odile Jacob. (En mere jordnær memetiker (der dog ikke anvender memetik-jargonen). Indvender bl.a. at memetikerne for ukritisk har overført evolutionsmodellen på kulturen. I den biologiske evolution er fejl i replikationen en sjælden undtagelse: I kulturen er det derimod perfekt kopiering der udgør undtagelsen. Hvis memer derfor kun yderst sjældent kan overføres intakte fra vært til vært kommer der virkeligt grus i memetikkens maskineri.)

Larry Laudan (1977): Progress And Its Problems, University of California Press (En relativt lidt berømt videnskabsteoretiker, der har gjort verden den tjeneste at udarbejde en komparativistisk fallibilistisk model for en progressiv udvikling af videnskaben, uden at ende med en for stram eller for slap model. Ydermere integrerer han interdependensen imellem filosofi og videnskab samt teoriafhængighed i éen og samme teori, uden at skulle betjene sig af ad-hoc begrundelser. I dag ville jeg uden videre udskifte Poppers teori med Laudans.)